Hvorfor ikke prøve madeira til jul?

De fleste forbinder madeira med en ø i Atlanterhavet eller som det Maude drikker, for at dulme nerverne i Matador. Men madeira er meget mere end det. I det følgende vil jeg gennemgå en række søde madeiraer. De er alle smagt i forhold risalamande og diverse julekager. Selv om jeg selv sælger dem, vil jeg gøre mit bedste for at være objektiv. Smagen er dog grunden til, at jeg har valgt at forsøge at udbrede madeira.

Madeira Vintners Sweet.
Dette er en ny producent på Madeira. De har derfor ikke haft muligheden for at købe en masse gamle lagre, og sælger dermed kun madeira som er tre år gammel. De har valgt at holde alkoholprocenten lav og der er dermed kun 17 % i (næsten som en god amarone). Vinen er lavet på Den lave alkoholprocent sammen med den unge alder, betyder at vinen er mindre kompleks end de dyrere modeller. Til gengæld betyder det, at den har let ved at tilpasse sig til forskellige julesnacks, og den ødelægger ikke en god risalamande, ved at være for sprittet.

Barbeito 10 års Malvazia.
Denne madeira er ikke som de andre. Den har en grøn duft, som noget umoden. Nærmest som umoden hasselnød der leder tankerne hen på nældefeber. Heldigvis opvejer smagen i høj grad denne duft, og hasselnødden dukker op i et mere modent udtryk. Den kan godt bruge en dekantering.
Hvor den første virkede godt til risalamanden, passer denne slet ikke til. Stilen lader dog til at være rigtig barbeito, idet at deres andre madeiraer har udtryk der minder om dette.

Borges 10 års Malvazia.
Vinen vil passe fint til de julegodter der kommer efter risalamanden og efter dansen omkring juletræet. Konen og jeg var dog en smule uenige om hvorvidt den passede til ris a la manden. Jeg synes den var fin og spillede godt sammen med kirsebærsovsen, mens hun mente den var for krydret. Det er en dejlig madeira og den er rar at drikke.

Justino’s 10 års Boal (halvsød).
Der sneg sig lige en halvsød ind i denne smagning. Det var lidt synd for den, at den kom efter tre søde, men den klarede det godt. Her viser forskellen sig igen på konens og min lugtesans. Jeg syntes at lugten havde nogle noter af et rum hvor der er sat tapet op, mens hun mente den lugtede mere af jenka-tyggegummiet (eller som bjerg agete). Jeg er gået med på en meget mørk lugt af jenka. Derudover bød vinen også på gamle malede krydderier i duften.
Sjovt nok, gik denne vin nogenlunde til ris a la manden. Men, som med nogle af de andre, vil den gøre sig meget bedre med de efterfølgende julekager og godter.

Henriques & Henriques 10 års Malmsey (engelsk for malvazia).
Denne vin er god og vil helt sikkert gøre mange glade. Men ris a la mande egner den sig ikke til. Denne vin skal i stedet nydes, enten alene eller med nogle af julens mange kager. Vinen har dufte af mandel og chokolade hvilket følger over i smagen der er med chokolade og mørk karamel.

Justino’s 1995 colheita.
Denne vin er ikke lavet på en enkelt drue, men på hele seks forskellige. Herunder boal og malvazia. Vinen er pt. den dyreste i sortimentet, men byder også på masser af velsmag. Det er en fed og kraftig vin, der er rar at drikke. Den fungerer til ris a la manden, til alle julens kager og til en aften hvor fruen er ude af huset.
Colheita er relativt nyt på Madeira, og er nok det, man kan kalde en mini vintage, idet at vinen undergår samme behandling en vintage, men får færre år på fade.

Konklusionen
Nu sidder du vel tilbage og tænker: ”jeg er overhovedet ikke klogere”. Derfor er mit råd. Tag en portvin eller kirsebærvin til ris a la manden, men gå derefter videre til madeira. Det passer bedre til de nøddede godter julen som regel byder på. Hvis du vil prøve en madeira til ris a la manden, så tag enten den helt billige fra Madeira Vintners eller gå over i den anden grøft og prøv Justino’s 1995 colheita.

I baggrunden ses en portugisisk / madeiriansk julekage kaldet bolo de mel. Originalt lavet på sukkerrørshonning/sirup, men her lavet på dansk honning.

Madeira for begyndere – de fire, måske fem, stilarter

Der har vist altid været mange forskellige typer druer på Madeira, men med tiden har fire forskellige druer lagt navn til, de fire stilarter madeira er kendt for. De fire stilarter er tør, halvtør, halvsød og sød, kendetegnet på druerne sercial, verdelho, boal og malvazia. For at det følgende skal give lidt mening, er sukkerindholdet på portvin ca. fra 100-130 g/L.

Tør (seco)

Den tørre madeira er kendetegnet ved den hvide drue Sercial. Druen har et højt indhold af syre og de vine der bliver lavet på denne, er typisk gode til at håndtere tidens gang. Dog er vinen så syreholdig, at interessen ikke er så stor.
Den tørre stil dækker både over tør og ekstra tør. Ekstra tør har et sukkerindhold mellem 0-15 g/L mens tør har fra 20-50 g/L. Hvad der sker fra 15-20 g/L melder historien intet om.

Halvtør (mieo seco)

Den hvide drue Verdelho, er typen der ligger til grund for den halvtørre madeira. Hvor de tørre kan virke meget tørre og lidt ”off”, synes jeg at verdelho er rigtig god. Nu har jeg ikke prøvet en tør madeira til mad endnu, men med verdelho løfter det vinen.
Sukkerindholdet på en halvtør madeira ligger på ca. 50-75 g/L. Hvis dette var restsukkerindholdet i en champagne ville det være en doux og den ville være ekstremt sød.

For at prøve madeira i forhold til mad, bliver de taget frem i forskellige anledninger. Her bliver madeiraen serveret en kold novemberaften til frisk ørred og ristet franskbrød. Begge dele tilberedt over bål. Madeiraen var meget nøddet og der manglede en mayo lavet på eksempelvis valnøddeolie. Ellers et rigtig fint par.

Halvsød (meio dôce)

Boal eller bual er, alt afhængig af hvem der skriver det, navnet på tredje hvide drue og tredje stilart, hvor vinen er halvsød. Vinen indeholder 75-100 g restsukker pr. liter og er endnu ikke så sød som en portvin. Denne type vil, sammen med den næste, nok falde bedst i danskens smag. Men hvad ved jeg…

Sød (dôce)

Malvazia, eller Malmsey som man siger i England, er den sidste type. Her er sukkerindholdet over 100 g/L, og i sødmen minder den om portvin. Dog er der med alle madeiraer et højere syreindhold og vinen bliver udsat for høje temperaturer og stor afdampning under fremstillingen. Denne type vin kan let erstatte portvin ved eksempelvis retten med kanelsnegl og rådden ost med gammel portvin.

Et klassisk match, som både bliver brugt hjemme, i officersmessen og på ture i det fri. Kanelsnegl med mugost og portvin. Denne gang var osten en danablu og vinen en madeira 10 års malmsey fra Borges. Et glimrende match idet at syren i vinen passede til syren i osten.

Rainwater

Den sidste type, er ikke rigtig en type, og dog. Tilbage i de gode gamle dage blev madeira sejlet fra Madeira til Indien og tilbage igen, på ”Vinho do roda”. Dette gav den gode smag. I Amerika blev de glade for denne madeira, og der blev derfor fragtet en masse tønder derover. Historien fortæller, at nogle af disse tønder lå på dækket uden propper i på turen derover. Vinen blev derfor fortyndet af den regn der faldt på turen. Heldigvis faldt vinen i amerikanernes smag og det er derfor blevet til en stilart, hvor alkoholniveauet er lidt lavere og alderen ikke bliver over ti år. Som regel vil det være en halvsød eller halvtør vin.

Indtil næste gang,
God vind!


Reklame for Madeirahuset.com: I anledning af Cyber Monday, er der i dag, d. 27/11-2017, tilbud på to at vinene nævnt ovenfor. Det ene tilbud er på en rainwater fra Barbeito og det andet er på en malvazia (malmsey) fra Henriques & Henriques. De er sat så langt ned, at levering vil være en udgift. Give it a try 🙂

Madeira for begyndere

De fleste kender den gode historie om portvin, der, for at holde sig på sørejsen til England, fik tilsat et skud brandy. Desværre er der ikke mange der kender til en lignende historie om madeiravin. Det er dog i langt højere grad en historie og en vin, der bør være kendt og drukket af alle sømænd.

Et år gamle fade med den søde madeira, kaldet malvazia. Det overstregede tal viser hvor meget der var i fadet til at starte med, og tallet ved siden af viser det nuværende indhold. Det bliver altså en meget koncentreret vin.

Kort fortalt er portvin lavet af røde druer, mens madeira er lavet af hvide druer. Det er s’føli en kæmpe simplificering, men fortællingen skal starte et sted. Både portvin og madeira gennemgår samme proces, indtil den aktive gær er slået ihjel med sprit. Det er altså plukning, presning og en kort gæring hvor sukkerindholdet opserveres, hvorefter ren alkohol tilsættes.

Herfra ændres fremstillingen af de to typer vin drastisk.

Portvinen kommes på fade i en periode, afhængig af typen. To år for vintage og minimum syv år for colheita. Fadene lægges i kælderen, hvor de ligger ved en forholdsvis lav og konstant temperatur.

Madeiraen, dem der er beregnet til mere end sovs, kommer også på fade. MEN istedet for at blive lagt køligt, ryger fadene op på loftet. Og her kommer vinen til at ligge varmt. Alt for varmt. Noget man ellers aldrig vil gøre; det ødelægger jo vinen!

Men det er selve kernen i madeira! – Det, og så lige et syreindhold, der holder vinen frisk.

På grund af syreindholdet og alkoholen i madeiraen er vinen i stand til at holde sig virkelig længe på flaske.

Årsagen bag opvarmningen af vinen skal findes i alt for gamle dages transport fra Madeira, syd om Afrika til Indien. Man fandt ud af at vinen ændrede sig utrolig meget til det bedre ved den lange sørejse. Dette gav anledning til udtrykket “vinho da roda” og den praksis, hvor man i mange år sejlede madeira til Indien og retur for at modne vinen.

Nu sejles der ikke længere til Indien, men i stedet opvarmes vinen enten i store stålbeholdere for de unge madeiraer eller i fade på loftet for de madeiraer der er ti år eller ældre.

Men det vil du læse mere om i nærmere fremtid…
God vind!


Reklame for Madeirahuset, siden der vil samle alle madeiraproducenter:
Har du lyst til at smage madeira, kan du i shoppen finde et godt udvalg af madeira.  Det du skal vide i den forbindelse er at der er fire typer, fra “tør” til “sød”. Den “halvsøde” og “søde”, er nok danskernes favorit, men du har også muligheden for at købe en smagekasse der bringer dig hele vejen rundt.